Jordhånden

Kender du typen?

Du kender jo nok din egen type – din personlighed. Du kender din egen grundessens, og det stof du er gjort af.

Du kender sikkert også dine relationers personlighed.

Men hvad med nye mennesker du møder?

Nye potentielle kærlighedsrelationer? Nye kollegaer… Nye venner.. nye relationer i det hele taget.

Der tager det lidt tid at komme ind til personligheden og lære folk at kende.

Men du kan komme meget hurtigere ind til personligheden blot ved at kigge på hænderne

Med et hurtigt blik på folks hænder kan du meget hurtigt sige en masse om personligheden – allerede inden I har begyndt samtalen.

Er det ikke vildt?

Hen over de næste dage vil jeg dele betydningen af håndformerne med dig.

Du vil lære at kende forskel på de forskellige former, hvad de betyder.

Hvem er jordhånden type mæssigt?

Er det den mere filosofiske type?

Eller er den mere den praktiske type?

Det og mere til afslører håndformen.

Når du kombinerer håndformen med linjerne i hænderne, så får du et meget præcist billede af personen.

4 håndformer

Der findes fire håndformer. Og ud over de 4 grundformer, findes der også et væld af kombinationer.

Håndformen fortæller om dine grundlæggende karaktertræk og egenskaber. De 4 former er delt op i elementerne jord, ild, vand og luft.

Lad os starte med at dykke ned i jordhånden.

*****

Jordhåndens karakteristika

“Den klassiske form på jordhænder er kvadratisk og med korte fingre. Ofte er der ikke mange linjer på jordhænder.

Men de linjer der er tilstede, er veldefinerede og udtalte.

Sådanne mennesker har altid travlt, og de er glade for at bruge deres hænder.

De er praktiske, omhyggelige, pålidelige og solide. De kan dog også være utålmodige, mistænksomme, kritiske og lette at irritere. Jordhænder er glade for at færdes udendørs, og foretrækker at leve et stille liv fjernt fra storbyernes larm og postyr.

De elsker at mærke jorden mellem hænderne rent bogstaveligt. De kan lide arbejde, der har med jorden at gøre på en eller anden måde.

Folk med jordhænder er som regel fri for stress og tager livet ganske som det kommer. Denne livsfilosofi betyder, at de ofte har et godt helbred og lever et langt og frugtbart liv.”

 

*****

Det er selvfølgelig en generel beskrivelse af jordhånden, men prøv at kigge på din egen hånd og se, om du har en jordhånd og kan genkende noget af dig selv i beskrivelsen.

Måske har du en kombi hånd?

Det vil sige, at din hånd ikke helt er en jordhånd, men den er kombineret med et af de andre elementer.

Det ser vi på  i næste blogindlæg, hvor vi dykker ned og kigger på, hvad lufthånden er for en størrelse.

Se her hvis du vil vide mere om linjerne i hænderne.

Kærligst
Heidi