Mange eller få linjer

Betyder det noget, om man har mange eller få linjer i sine hænder?

Nogle har mange linjer i deres hænder, andre har få. Og det har en stor betydning
for din grundklang i din personlighed, hvor mange linjer du har.

Vi har stort set alle sammen 3-4 hovedlinjer (grundlinjer), som er livslinjen,
hovedlinjen, hjertelinjen og skæbnelinjen (mangler sommetider).

Ud over disse 4 grundlinjer så afgør antallet af øvrige linjer, om der er tale om få
eller mange linjer.

Få linjer er omkring 7-8 eller færre linjer udover grundlinjerne.

Lidt flere linjer så er du i midten, og 20+ linjer så har du mange.

Lad os tage et nærmere kig på forskellige hænder for at du kan afgøre, om du har
mange eller få linjer i dine hænder.

 

Få linjer:

Som billederne ovenfor viser har disse to hænder få linjer.

Når man taler om hænder, kan man ikke sige, at noget er mere eller mindre almindeligt.

For alle hænder er unikke og lige så ualmindelige, som vi mennesker.

Men forekomsten af få linjer i hænderne – eller de som vælger at komme til en
læsning – er lille.

Fakta om få-linje-mennesker
• Kommer til sagens kerne hurtigt
• Kan skære ind til benet
• Behøver få argumenter/detaljer at træffe beslutninger ud fra
• Mennesker af få ord
• For mange detaljer bliver kedsommeligt og de mister fokus
• Er mester i at virke nærværende, når kedsomheden/detaljen tager over i
samtalen
• Læser generelt kun overskrifter og de første ord i afsnit i fx. email
• No bull-shit

Mange linjer:

 

Jeg ser den del mennesker med mange linjer.

De er langt mere forekommende til
håndlæsning end mennesker med få linjer.

Og mange-linjer er nysgerrige på en
mere “larmende” og synlig måde.

Hvis du forestiller dig, at hver og en linje i hænderne kræver energi og stimulering,
så bliver det til meget opmærksomhed alle disse linjer skal have. Og det kræver sin
energi og udholdenhed at have antennerne ude i alle retninger hele tiden.

Ofte er mange-linjer-mennesker temmelige underholdende at være sammen med, da de
keder sig hurtigt, og der skal ske noget nyt.

Der er knald på med mange-linjermennesker.

Fakta om mange-linje-mennesker
• Vil gerne tale meget og vil gerne høres
• Det kan være svært for dem at beslutte, hvad der er vigtigt, for det hele er
vigtigt
• Føler og sanser meget. Kan dufte blomsten i bogen, kan føle andres smerte,
meget indlevende i alt de har med at gøre
• Er meget fysiske via kontakt, dans, kærtegn, sport
• Har svært ved at komme til sagens kerne
• Bryder sig ikke om rutiner dag ud og dag ind. Det bliver for kedeligt i længden
• Meget energiske – kræver konstant stimulering
• Keder sig hurtigt

Hvilken type er du?

Har du mange eller få linjer i din hånd? Og nikker du genkendende til en del af
ovenstående?

Mange af os ligge midt i mellem at have få og mange linjer. Så er der lidt mere
balance i tingene, og vi er ikke helt ude i ekstremerne, som eksemplerne viser.

Kommunikationen som par imellem de to typer

Det kan være lidt af en kunst at få kommunikationen til at glide frit og ubesværet med din partner, hvis den ene har få linjer og den anden mange linjer.

Den med mange linjer har brug for detaljegraden i samtalen, nærvær, at kunne diskutere og vende og dreje hver en sten, og ser nye muligheder alle steder. Og den med få linjer har bare lyst til at få serveret få fakta, træffe en beslutning og trække sig tilbage til sig selv. Og har ikke brug for at dissekere alting – og tale, tale, tale.

Få-linje-mennesker kan direkte føle ubehag, hvis de bliver afkrævet store mundtlige afhandlinger om deres følelser, hvor ALT skal frem i lyset. Det er et NO-GO. Husk det hvis din partner har få linjer i hænderne.