Bjerge – generelt

Bjerge og buler i hånden. Har du lagt mærke til at du lissom har “puder” eller bjerge i inde i hånden?

Nogle af områderne i hænderne, der giver virkelig meget information om talenter og styrker, er bjergene. De fortæller deres helt egen historie – og har masser på hjertet, hvis man lytter efter 🙂

Bjergenes forandring

Hænderne ændrer facon i løbet af dagen. De puffer op, så bulerne i håndfladen minder om bjerge.  Flere af af mine læsere har henvendt sig og spurgt ind til bjergene og betydningen af dem.

Og det ønske vil jeg selvfølgelig gerne imødekomme. Så over de næste dage/uger skriver jeg om bjerge i hånden og hvad de betyder.

Jeg starter med at give en kort intro til bjergene nedenfor.

På tegningen kan du se, hvor de forskellige bjerge er placeret i hånden. Det er ikke alle bjerge, som er aktive og som buler op i hænderne. Ofte er bjergene under fingrene de nemmeste at identificere – ligesom Venusbjerge på tomlen er nemt at se.

Med tiden vil erfaringen gøre sig gældende, så du kan se, om et givent bjerg er stort eller fladt. Når du har kigget i tilpas mange hænder, vil det ikke være vanskeligt at afgøre bjergets størrelse.

Bjerge og deres  kvalitet og betydning

Bjergene i hånden forandre sig i takt med, hvor meget energi vi ligger i de forskellige områder af vores liv.

Bjergene i hånden viser, hvor der er overskud af energi, og hvor der er underskud af energi.

Når der er overskud af energi, så er bjerget fyldigt og har volumen.

Ved underskud af energi synker bjerget sammen og har ikke noget særlig fylde. Det kan endog virke som om, at bjerget synker ned i sig selv som en dal.

Spændstigheden i bjerget bør være let fjedrende.

Er bjergene for bløde, fortæller det om dovenskab og selvoptagethed. Der høstes ikke mange erfaringer, da der ikke bruges særlig meget tid og energi i området.

Er bjerget hårdt og spændt, fortæller det om, at der er en urokkelighed og manglende fleksibilitet i forhold til modtagelighed.

Bjergene bliver aktiveret, når der er linjer og tegn på bjerget.

Ikke alle bjergene er i alle hænder!

 

Nysgerrig på mere?

Tjek mit online håndlæsningsprogram ud:
(for begyndere)

>> Basis Håndlæsning Online Workshop <<